Fredag d. 19. juli:

Politiker, forfatter Naser Khader, København

'Kristendommens betydning i Danmark'

Nasar Khader er medlem af Folketinget, medlem af en international tænketank, forfatter, foredragsholder, samfundsdebattør og en respekteret og vigtig stemme i spørgsmål, der vedrører islam, religion og integration. Nasar Khader er cand.polit. fra Københavns Universitet, hvor han også har gennemgået et teologistudium i kristen teologi. I 2013 udgav Khader en bog under titlen »Bekendelser fra en kulturkristen muslim«.

Lørdag d. 20. juli

Sognepræst Jakob Søe Esmarch, Holstebro

'Befriet til at leve - om håb i mødet med sygdom og død'

Jakob Søe Esmarch havde i efteråret tre måneders studieorlov, hvor han arbejdede med dette emne. Et emne, som også personligt har berørt ham, da hans søn på 11 år fik kræft og døde.

Søndag d. 21. juli

Pilgrimspræst Elisabeth Lidell, Aarhus

'Moderne pilgrimsvandring - ud i det indre'

Elisabeth Lidell er pilgrimspræst i Aarhus Stift. Har haft præsteembede i Københavns Domkirke og i Risskov. Hun har undervist på Pastoralseminariet om bøn og spiritualitet. Har udgivet bøger og holder foredrag om bøn, kristen meditation, retræter, åndelig vejledning og pilgrimsvandring. Desuden leder hun pilgrimsvandringen først på dagen. 

Mandag d. 22. juli

Forfatter, salmedigter og lærer Merete Bandak, Falster

'Gæstfrihed – mit forhold til andre mennesker'

Merete underviser på Maribo Gymnasium. Medlem af Armeniermissionens bestyrelse. Hun har i 2018 udgivet romanen »Et håb på størrelse med en myg«. En roman, som trækker på de erfaringer, som hun gjorde, da hun pludselig blev enke i 2015.

Tirsdag d. 23. juli

Politisk redaktør Henrik Hoffmann-Hansen, København

»Befriet til at stemme« – Gud og demokrati

Vi befinder os i et spændingsfelt. På den ene side kan vi næppe forestille os noget bedre politisk styresystem end demokratiet. På den anden side tror vi på en almægtig og alvidende Gud, som har fuldstændig styr på vores liv. Demokrati er flertalsstyre, men det er ikke givet, at flertallet vil følge Guds stemme, når de stemmer. Henrik Hoffmann-Hansen er politisk redaktør ved Kristelig Dagblad med arbejdsplads på Christiansborg. 

Onsdag d. 24. juli

Kl. 19.00 Familieaften v. kirke- og kulturmedarbejder Inga Steinecke, Vejle

Inga vil sammen med dukken »Lotta« spille eventyr og fortælle bibelhistorie på en sjov og medrivende måde. Inga har sammen med familien flere år camperet på Holmsborg og har glædet børnene med sin fantastiske optræden og fortælling.

Kl. 21.00 Lovsangsaften ved Jeppe Ladegaard m.fl.

 

Torsdag d. 25. juli

Generalsekretær i Israelsmissionen Arne Pedersen, Voel

'Jesus vor forsoner'

I begyndelsen skabte Gud... I begyndelsen var Ordet... I begyndelsen blev du flettet sammen i din mors liv... At Jesus er blevet vores forsoner, har noget med begyndelser at gøre, men hvad? Det er et spørgsmål, der er spændt ud fra skabelse til ny skabelse. Kom og vær med til en aften i forsoningens tegn. 

Fredag d. 26. juli

Direktør for Europa og Asien for SAT-7 Kurt Johansen, Christiansfeld

'Er der stadig håb i Mellemøsten'

SAT-7 er en fælleskirkelig satellit-tv station, der fra egne studier i Egypten, Libanon og Tyrkiet sender kristne programmer 24/7 på fire tv-kanaler på arabisk, tyrkisk og farsi. Undersøgelser viser at SAT-7 har 21 mio. seere. SAT-7 kan både støtte de forfulgte og diskriminerede kristne og nå ind i mange lande, der normalt er lukket for et kristent budskab. Kurt Johansen har siden år 2000 været ansat i SAT-7. Han har gennem årene haft mange tillidsposter i KFUM & KFUK.